Lejligheder til leje
Faciliteter
- Fra 2,5 meter til loftet
- Masser af dagslys
- Store vinduespartier helt til gulv
- Altaner eller terrasse i de fleste boliger
- Frodigt gårdmiljø
- Depotrum
- Fælleslokale
Stålhuset indeholder i alt 82 lyse og rummelige lejligheder, heraf 54 som er 3-værelses og 19 som er 4-værelses lejligheder. Rumhøjden er på hele 2,6 m, og de store vinduespartier helt til gulv gør lejligheden endnu mere rummelig og lader dagslyset strømme ind.
Materialerne er nøje udvalgt med fokus på funktionalitet og god kvalitet. Trægulvene i lejlighedens værelser, stuer og køkken er i eg med mat hvid lak, der fremstår lyst og er rengøringsvenligt. Hele lejligheden er opvarmet af gulvvarme, så små og store fødder kan holde sig varme om vinteren.
I køkkenet er valgt en sort kompaktlaminatbordplade med underlimet vask, der står i god kontrast til de hvide køkkenelementer fra Svane. Køkkenet er udstyret med alle hvidevarer – ovn, kogeplader, opvaskemaskine og køle-fryseskab eller køleskab med fryseboks.
Badeværelset er gjort ekstra rumligt med et stort spejl og væghængt toilet, og der er plads til at placere en vaskesøjle. De fleste lejligheder har en stor altan mod syd eller vest. Alle altaner er trukket halvt ind i bygningen, så den er lidt privat, og du vil altid kunne sidde i læ og tørvejr.
Ejendommen indeholder 82 lejligheder på Pladehals Allé 39 – 47, 2450 København SV med indflytning fra 1. maj 2019. Lejlighederne varierer i udformning og størrelser, men mange af dem har enten 3 eller 4 værelser:
Antal lejligheder | Værelser | Kvadratmeter | Leje |
4 stk. | 1-værelses | 62 – 69 m² | 8.250 – 9.000 kr. |
5 stk. | 2-værelses | 79 – 99 m² | 9.400 – 12.000 kr. |
54 stk. | 3-værelses | 90 – 130 m² | 11.800 – 17.100 kr. |
19 stk. | 4-værelses | 118 – 157 m² | 14.300 – 21.000 kr. |
Fælleslokale
Mødet i kajakklubben, barnedåben eller den runde fødselsdag kan holdes i fælleslokale i stueetage med mulighed for, at åbne de store vinduespartier og sætte sig ud i gården. Der er køkken med både ovn, opvaskemaskine og køle/fryseskab. Lokalet lejes for en weekend og overtages/afleveres rengjort.
Udearealer
Den hyggelige gård bliver indrettet som et frodigt og naturligt landskab og skaber et indbydende, lyst og trygt miljø, som understøtter det sociale liv i bydelen for alle aldre. Gårdrummet er et aktivt rum, hvor naboer mødes.
Miljørigtig og minimalt vedligehold
Lejlighederne er opført i energiklasse 2015, hvilket sikrer, at boligerne opfylder skrappe energikrav og dermed holder varmeudgifterne i bund. Det giver et behageligt indeklima og en fornuftig boligøkonomi og desuden kan man have god samvittighed over at passe på miljøet. Der er brugt gode materialer, som kun kræver et minimum af vedligeholdelse, så du i stedet kan bruge kræfterne på det, du virkelig holder af.