Lejemål: GlobalConnect indvier nyt datacenter

  • lejemål, GlobalConnect, datacenter, udvide, nyt, Hørskætten, Høje-Taastrup

Nordea Ejendomme var i dag med, da den danske datacenterudbyder GlobalConnect markerede åbningen af endnu et datacenter. Med det nye datacenter kan IT-giganten føje yderligere 3.000 m² til den eksisterende portefølje på i alt 16.000 m² i Danmark og Nordtyskland. De moderne datacenterfaciliteter med kontormiljø skal skabe rammerne om 115 arbejdspladser.

Indvielsen bød på en spændende rundvisning i de nye faciliteter, hvor de besøgende kom med bag om digitaliseringen af Danmark – der hvor den faktisk manifesterer sig i datacentre, teknik og ikke mindst nye arbejdspladser. En sjælden mulighed, inden datacentret bliver fyldt med forretningskritisk data fra kunderne og høje sikkerhedskrav.

Centeret blev officielt indviet af GlobalConnects CEO, Christian Holm Christensen, og Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Lejemål – fra 600 til 11.000 m²

GlobalConnect har siden 2000 været lejer hos Nordea Ejendomme. Det startede med 600 m² på Hørskætten i Høje-Taastrup, og siden har virksomhedens vækstkurve og det gode samarbejde skabt grundlag for løbende udvidelser og forbedringer af både kontorer og datacenter. GlobalConnects faciliteter hos Nordea Ejendomme er udvidet til ca. 11.000 m² og ligger på flere matrikler på Hørskætten.

GlobalConnect har i dag 15.000 km fiberkabler og står for at transporterer 30 procent af alt data i Danmark. Indvielsen af de nye lokaler er således med til at markere virksomhedens fortsatte fremgang.


https://deaserhverv.dk/globalconnect-indvier-nyt-datacenter/