Kontorer både i og uden for byen

  • Herredsvejen_2-01-2021-01-07

DEAS erhvervsudlejning tilbyder et bredt udvalg af kontor i byen og uden for byen. Der er flere forskellige fordele ved begge placeringer for leje af kontorer. Herunder er opsummeret et lille udvalg af fordele, men i sidste ende er det dig der ved, hvad behovet er.

Kontor i byen

En placering med et centralt kontor midt i byens atmosfære giver et væld af muligheder. Foruden den sprudlende og smittende stemning man kan opleve, når man passerer cafeer, restauranter og gågader, så giver byen også fordele for jer som virksomhed. Byens infrastruktur gør det nemt for medarbejdere og kollegaer at komme på arbejde hver dag med offentlig transport, uanset hvor i landet de befinder sig. Derudover er der rig mulighed for at forkæle både kollegaer og medarbejdere med en tur ud af kontoret til fredagsbaren, eller måske forkæle kunderne med et kundemøde på den nærliggende restaurant, når du vælger at have et centralt kontor.

Der er heller ingen på kontoret, der kan brokke sig over dårlige frokoster og kræsne præferencer, for der er altid mulighed for at skaffe sin egen frokost nede på hjørnet eller tage på cafe i pausen. Har du glemt jubilæumsgaven til kollegaen, så er den også hurtigt klaret! Der er altså mange fordele i at leje et kontor i byen.

Skab muligheder ude af byen

Modsætningen til de førnævnte kontorer har dog også sine fordele. Med et kontor ude af byen kan man undgå trafikken og diverse knudepunkter ved transport, uanset om det gælder bil eller offentlig transport. Vælger I et kontor ude af byen, vil I ikke opleve den samme travle morgentrafik, og kampen om parkeringen vil samtidig være minimeret. I kan vælge en placering omgivet af smuk natur og med gode muligheder for walks’n’talks, udendørs frokoster om sommeren og meget mere.

Priserne for kontorer ude af byen er skruet ned, og derved vil I som virksomhed enten kunne vælge at spare penge månedligt eller opgradere til større lokaler. Med større lokaler kan I skabe et godt arbejdsmiljø og I kan fremtidssikre virksomhedens vækst.

Undersøg jeres muligheder og behov

Fordelene er mange uanset om det gælder kontorer med central placering i byens centrum eller en mere afsidesliggende placering med plads og natur. DEAS erhvervsudlejning kan tilbyde flere muligheder af kontorudlejning. Vi ønsker at finde og skabe et kontor, der matcher jeres behov, uanset om I er en stor eller lille virksomhed.

 

 


https://deaserhverv.dk/kontorer-bade-og-uden-byen/