Nordea Ejendomme nytænker kontorkoncept i København

Our Office er navnet på Nordea Ejendommes nye kontorkoncept, som samler erhvervsdrivende på tværs af brancher og byder samarbejde, fleksibilitet og tryghed indenfor hos små og mellemstore virksomheder.

Med Our Office ønsker Nordea Ejendomme at skabe et bæredygtigt kontorkoncept, som med velindrettede lokaler, fordelagtige services og udstrakt fleksibilitet tilbyder et dynamisk og professionelt miljø for ambitiøse virksomheder i hovedstadsområdet.

Our Office åbner døren for, at små og mellemstore virksomheder kan blive en del af et større fællesskab. Et fællesskab som samler og skaber noget mere for den enkelte. Jeg er sikker på, at det vil skabe synergi og muligheder for de virksomheder, som vælger at etablere sig her. Mange iværksættere og små virksomheder vil gerne væk fra privatadressen eller står måske over for at skulle udvide med en eller flere ansatte. I Our Office er der mulighed for at få sit eget private kontor med de faciliteter og services, som store virksomheder har til rådighed, men hvor prisen holdes på et fornuftigt niveau,” siger Henrik Steenstrup, vicedirektør i Nordea Ejendomme.

Skalerbarhed og en inspirerende kontoridentitet

Our Office er indrettet i samarbejde med et af landets mest anerkendte arkitektfirmaer, Henning Larsen, hvor lyse fællesområder og levende overflader har skabt en inspirerende kontoridentitet. Konceptet er rullet ud i tre eksisterende kontorejendomme på forskellige lokationer: Lyngby, Østerbro og Glostrup. Og ambitionen er at implementere Our Office i andre af Nordea Ejendommes velbeliggende ejendomme. Samme koncept, flere beliggenheder.

I Our Office får man sit eget kontor med adgang til fælles faciliteter og community zones. Her kan man samarbejde, udveksle erfaringer og lade sig inspirere – både i de lyse, velindrettede fællesarealer eller via Our Office medlems-app¸ som gør det muligt at samarbejde uafhængigt af fysisk placering. Our Office skaber en fælles identitet for Nordea Ejendommes kontorfællesskaber og styrker fællesskabet blandt de virksomheder, som er en del af konceptet.

Med Our Office styrker vi vores tilbud og imødekommer markedets efterspørgsel efter fleksible kontorløsninger. Vores lejere har taget godt imod konceptet, og vi håber på at skabe merværdi og optimale betingelser for vækst for dem gennem det nye setup,” fortæller Henrik Steenstrup.

Our Office åbner officielt d. 24. august, og hovedparten af lokalerne er allerede udlejet.

Læs mere på www.ouroffice.dk


https://deaserhverv.dk/nordea-ejendomme-nytaenker-kontorkoncept-kobenhavn/