Ombygningen af reception og kantine i Hermes Hus er tilendebragt.
Den meget enkle lampe, der tager sin start fra kuplen og langt ned i rummet, kan efter sigende ses fra Roskildevej om aftenen, når der er lys i. Når man forlader receptionen og skal ind på området, skal man passere en speedgate. De første gange jeg passerede en speedgate, havde jeg en fornemmelse af, at jeg skulle ud og flyve.
Leverandøren af speedgatene er Gunnebo, som er en Nordea Ejendommes lejere. De 4 bygninger hænger sammen nu, idet der fra Helgeshøj Allé 23 er lavet en lukket gangbro i førstesals højde over til de 3 andre sammenhængende bygninger. Der er nu forbindelse i tørvejr hele vejen fra nr. 23 til kantinen, og forbindelsen kaldes den grønne passage.
Umiddelbart før man når kantinen er der café- og loungeområde, og som det ses, er det også meget grønt. Kantinen er holdt i et enkelt råt look med råt betongulv. Man kan sidde ved både lave og høje borde og i forhold til før, er der rigtig mange siddepladser på 1. sal.
Her er der bl.a. lavet højt bord rundt om durchsichten, så man kan sidde og kigge ned på maden i stuen. Som vejviser i huset har arkitekterne valgt at lade de 4 bygninger være en Metro, hvilket jeg synes er en rigtig god og sjov idé. Ombygningen fortsætter med indretning til kontorlandskaber.