Rejsegilde for 615 lejligheder på Frederiks Brygge

  • Krans
  • Altaner
  • Etape
  • Investorer

Endnu en boligetape på Frederiks Brygge er kommet nærmere færdiggørelse, da der torsdag d. 14. juni var rejsegilde for den nye boligkarré langs Vasbygade i Sydhavnen. Både håndværkere, bygherrer, samarbejdspartnere og investorer var mødt talstærkt op.

Boligkarréen danner en urban allé langs Vasbygade, en af Københavns travleste indfaldsveje, og markerer samtidig en naturlig overgang til den nye bydel, Frederiks Brygge. Karréen ligger i Frederiks Brygges nordlige ende ud mod Vasbygade med grønne områder, legeplads og fælleshuse i gården. Indtil nu er Brohuset, Kanalhuset, Alléhuset og Frederiksholmshuset allerede færdiggjort og indflyttet, og til næste år indledes sidste del af byggeriet – nemlig Pladehallen og Pladsen, som fuldender området.

Flere lejligheder til leje
Over 95% af de opførte lejligheder på Frederiks Brygge er udlejet, og i den nyeste boligetape, Karnaphuset, er der kun enkelte lejligheder tilbage. Allerede ultimo juli starter udlejningen af yderligere 85 lejligheder i Karnaphuset, primært 2-3 værelses lejligheder med indflytning fra d. 15. juli.

– Karréen langs Vasbygade er qua sin størrelse og udformning en milepæl i projektet, og vi er inde i en fase, der for alvor markerer overgangen fra industrigrund og byggeplads til bykvarter. Området har meget at byde på i form af spisesteder, urban farming, legeplads, marina, boldbane og grillpladser, og de attraktive udearealer giver mulighed for at afholde loppemarked, koncerter og meget mere, hvilket vil bidrage yderligere til et levende og mangfoldigt boligområde, siger Palle Gyldenløve, administrerende direktør hos Nordea Ejendomme.

Teamet bag byggeriet på Frederiks Brygge består foruden Nordea Ejendomme af WR Entreprise og Arkitema Architects. Investorerne er Pensam og Nordea Liv & Pension.


https://deaserhverv.dk/rejsegilde-pa-615-lejligheder-pa-frederiks-brygge/